ETA

ETA er baskisk for Baskerlandet og Frihed.

Det er den væbnede organisation, der kæmper for et selvstændigt socialistisk Baskerland. ETA blev dannet i 1959 under Francos diktatur i Spanien.

ETA’s traditionelle to fokus punkter

§                     At en uafhængig, socialistisk regering dannes i de baskiske områder i Frankrig og Spanien

§                     At fængslede ETA-medlemmer, der afventer retssager eller afsoner straffe, løslades

ETA består af..

ETA er en del af hvad der er kendt som Den Baskiske Frihedsbevægelse (Movimiento de Liberación Nacional Vasco, MLNV på spansk). Den Baskiske Frihedsbevægelse består af en lang række venstreorienterede nationalistiske organisationer, der støtter baskisk selvstændighed. 

ETA’s første aktioner begrænser sig i 1959 til mindre eksplosioner i Bilbo (Bilbao), Gasteiz (Vitoria) og Santander. ETA’s første egentlige militære aktion kommer i 1961, hvor de forsøger at afspore et tog fyldt med Borgerkrigsveteraner, som var på vej til Donostia, for at fejre 25 året for Francos start på den spanske borgerkrig.

ETA kommer fra starten til at adskille skille sig fra PNV (Det baskiske Nationalist Partis) og den hidtidige baskiske nationalisme ved at:

- kæmpe for et samlet og helt selvstændigt Baskerland.

- lægge afstand til den hidtidige fjendtlige holdning til immigranterne fra det øvrige Spanien.

- gribe til væbnet kamp.

- tilnærme sig arbejderbevægelsen.

Efter Francos død i 1975 fører den efterfølgende «demokratiseringsproces» ikke fremad mod baskisk selvbestemmelse, og ETA fortsætter derfor den væbnede kamp. I 1978 sendes den nye spanske forfatning til folkeafstemning. Den nye forfatning deler de baskiske provinser i to og giver ikke mulighed for at vælge selvstændighed. På den baggrund fortsætter ETA sin kamp for selvstændighed, nu også sammen med en række legale bevægelser.

Gennem 1980'erne har organisationens målsætninger dog ændret sig. Kravet om en socialistisk regering forekom ETA at være urealistisk og upraktisk, og ETAs målsætninger er blevet mere pragmatiske. Dette afspejledes i 1995-manifestet "Demokratisk Alternativ", der tilbød våbenhvile med den spanske stat, hvis den spanske regering ville anerkende baskernes ret til selvbestemmelse i det baskiske territorium. Selvbestemmelsen skulle ifølge manifestet opnås gennem en folkeafstemning om, hvorvidt Baskerlandet skulle fortsætte som en del af Spanien eller skulle fungere som et selvstændigt land.